Da jeg som 23 årig gik til sangundervisning
i Buenos Aires, stiftede jeg for første gang bekendtskab
med operasangere. Det var fantastisk at høre live, dét som jeg
ellers kun havde hørt på plader. Selv om jeg på det tidspunkt
primært var til folkemusik, blev der plantet et frø, der
først langt senere skulle spire inde i mig.
Latinamerikansk folkemusik har jeg
spillet og sunget mange steder og kulminationen kom, da jeg som solist
optrådte i
DR´s koncertsal sammen med TITICACA og DR´s Vokalensemble, hvor
vi opførte det argentinske korværk Misa Criolla.
Mit projekt med italienske sange er
en anden måde at bruge stemmen på.
Jeg har modtaget undervisning af operasangere, senest af Erik
Andersen, tidligere solist på den Jyske opera. En fantastisk
lærer som har hjulpet mig meget.
Min
argentinske fortid
Min italienske oldefar emigrerede til Argentina i begyndelsen af
1900 tallet og i 1908 grundlagde han en virksomhed, der
producerede komfurer og gasartikler. Virksomheden voksede sig
stor med over 500 ansatte. Efter to generationer var der
desværre ingen i
familien, der kunne føre imperiet videre.
Min far voksede op i Italien, i Senigallia
i regionen Le Marche. Familien oplevede Anden Verdenskrig på
første parket i frontlinen, hvor de bl.a. mistede deres hjem.
I midten af 50erne vælger hele familien at emigrere til
Argentina. Koreakrigen brød ud og angsten for, at endnu en krig
skulle brede sig til Europa var en medvirkende årsag. Tilmed
havde familien en startkapital i form af en arv i Argentina fra deres
rige bedstefar.
På samme tidspunkt rejser min danske mor
til Italien, hvor hun arbejder i to år. En dag møder hun en fyr på
en rød Vespa. Han var på vej til Argentina. Hun tog med. Der
blev min bror og jeg født. Efter 11 år i Argentina med mange
strabadser vælger min mor at rejse tilbage til Danmark med min
bror og jeg.
Vi sejler fra Buenos Aires til Hamborg. Jeg
er 7 år, min bror er 9. Sejlturen på det franske skib Pasteur
startede i højt solskin i Buenos Aires og sluttede 3 uger efter
til lyden af is ,der skurer mod skibets skrog,
mens vi sejler op ad Elben
til Hamborg.
Da vi kommer til Danmark, taler vi ikke dansk, kun italiensk og
spansk.Samtidig skal vi lære nye fremmede skikke, såsom at
spise kartofler til kød...
Musikken blev for mig en kanal for min
længsel til min familie langt væk og det land vi havde forladt.
|